Forretningsorienteret Laboratorieleder til Eurofins Miljø A/S i Vejen
Led to specialiserede laboratorier og skab resultater gennem tydelig ledelse, stærk drift og forretningsudvikling i Eurofins Miljø i Vejen.
Vil du stå i spidsen for to specialiserede laboratorier i en global koncern med høje ambitioner?
Kan du skabe resultater gennem ledelse, drift og udvikling?
Om rollen
Eurofins Miljø A/S søger en stærk Laboratorieleder, Production Business Unit Manager, til Vejen. Som leder i afdelingen monitorering af vandkvalitet får du ansvaret for et forretningskritisk område med høj faglighed, stor driftsmæssig betydning og et markant udviklingspotentiale.
Stillingen er en nyetableret lederrolle i den nuværende organisering efter en organisationsændring.
Du vil referere til Cluster Business Unit Manager Simone Skjødt Møller og får ansvaret for området organisk mikroforurening, som er organiseret i to laboratorier. Her skal du sætte retning, sikre fremdrift og bidrage til at styrke både organisation, performance og forretning.
Dine vigtigste opgaver
Ledelse af laboratorier
Du får det samlede ledelsesansvar for to laboratorier med tre teamledere og ca. 40 medarbejdere. Du leder gennem teamledere og har ansvaret for at sætte retning, følge op og skabe stabilitet, engagement og performance.
Teamlederne driver den daglige produktion, herunder kvalitetskrav, leveringstider og KPI-opfølgning, og du sikrer, at ledelseskraften er tydelig, og at driften fungerer.
Forretningsudvikling
Du bidrager til den fortsatte udvikling af området og omsætter potentialer til konkrete initiativer, der styrker kvalitet, effektivitet og forretning.
Der er en ambition om, at afdelingen udvikles til et best-in-class kompetencecenter for pesticider i Eurofins-koncernen. Rollen har ikke et klassisk salgsansvar, da kunderne kommer via Eurofins’ salgsorganisation, men du forventes at bidrage aktivt til den forretningsmæssige udvikling.
Procesoptimering
Du sikrer effektiv drift gennem stærk planlægning, kapacitetsstyring og systematisk opfølgning på KPI’er, leveringstider og performance.
Sammen med blandt andet Eurofins’ lean-team driver du løbende forbedringer inden for automatisering, smartere arbejdsgange, reduceret fysisk belastning og anvendelse af AI.
Det bliver vigtigt, at du
Tager tydeligt lederskab og skaber retning
Sætter dig hurtigt ind i produktion og planlægning
Skaber stabilitet, fremdrift og konsekvent opfølgning
Omsætter forbedringsmuligheder til konkrete resultater
Din baggrund
Du kommer sandsynligvis fra en lederstilling inden for produktion, laboratorie, procesindustri eller en anden driftsintensiv virksomhed. Erfaring fra laboratorieområdet er en fordel, men ikke et krav.
Vi forestiller os, at du:
Har mindst 5 års ledelseserfaring, og det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med ledelse af ledere
Har erfaring fra drift, produktion eller laboratoriemiljø
Arbejder struktureret og har et stærkt overblik
Har erfaring med procesoptimering og forbedringsarbejde
Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk
Er en tydelig, robust og handlekraftig leder, som skaber respekt, følger op og træffer beslutninger med ordentlighed og troværdighed
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være naturvidenskabelig, teknisk eller en anden relevant retning. Det afgørende er din ledelsesmæssige tyngde, din operationelle forståelse og din evne til at skabe resultater.
Derfor er rollen attraktiv
Du får en central lederrolle i Danmarks største miljølaboratorium med mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på ledelse, drift og udvikling i en af verdens største laboratoriekoncerner.
Eurofins tilbyder en attraktiv karrierestilling med gode ansættelsesvilkår samt stærke udviklings- og karrieremuligheder. På sigt kan rollen åbne for større ledelsesansvar i Eurofins.
Du bliver en del af en ledelse med ambitioner om udvikling, og du får betydeligt handlerum til at drive forbedringer og gennemføre udviklingsprojekter med reel forretningsmæssig betydning.
Der vil være klare forventninger til, at du igangsætter optimeringer, fastholder og videreudvikler leveringskvaliteten samt udøver tydelig og tillidsvækkende ledelse i en organisation, der for nylig har været igennem en ændring. Mere konkrete succeskriterier drøftes med interesserede kandidater.
Har vi fanget din interesse?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV via linket ”Søg stillingen” her på siden. Vi gennemfører samtaler løbende.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte headhunter Arne Kleven på telefon 20 88 77 63.
Om Eurofins
Eurofins Scientific er en international life science-virksomhed, der tilbyder et unikt udvalg af analysetjenester til kunder inden for en lang række industrier med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt.
Fra den mad, du spiser, til vandet, du drikker, til den medicin, du anvender, samarbejder Eurofins med nogle af verdens største virksomheder for at understøtte, at deres produkter er sikre, at ingredienserne er autentiske, og at mærkningen er korrekt.
Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter samt agro-science CRO-services. Eurofins er desuden en af de globale markedsledere inden for udvalgte test- og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab samt support til kliniske studier.
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra ét laboratorium i Nantes i Frankrig til 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1.000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande.
Eurofins tilbyder en portefølje på mere end 200.000 analytiske metoder til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter.
Som en af de førende aktører inden for specialiseret klinisk diagnostisk test tilbyder Eurofins også innovative klinisk-diagnostiske testydelser.
I 2025 genererede Eurofins en samlet omsætning på 7,296 mia. euro og er blandt de aktier, der har klaret sig bedst i Europa over de seneste 20 år.
- Department
- Produktion & Drift
- Lokationer
- Eurofins Miljø - Vejen
Eurofins Miljø - Vejen
A unique career - Join us
Om Kleven & Partners Rekruttering
Kleven & Partners er et rekrutterings- og konsulenthus med base i Aarhus. Vi hjælper virksomheder med at finde de rette kandidater – og kandidater med at finde deres næste karriereskridt. Vores arbejde bygger på tre værdier: tillid, tryghed og ordentlighed.